Dagens andagt  |  Forfatterne  |  Om andagtsbog.dk

26. november:

Livets træ



"Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod" (Es 11,1).
Har du været i skoven og samle kogler, er du nok stødt på træstubbe. De er meget gode at sætte sig på, hvis man trænger til en pause. En træstub er jo det, der er tilbage, efter at man har fældet et træ. En stub kan se meget død ud. Vi forventer ikke ligefrem, at der er sket noget med den, hvis vi kommer ugen efter.

Umiddelbart før det vers, der indleder denne andagt, kan man i Bibelen læse om verdens folkeslag, der sammenlignes med træer. Gud har været nødt til at fælde dem alle (straffe folkeslagene), fordi de er onde og har gjort oprør mod ham. Det gælder også det folk, Gud har et særligt forhold til, jøderne. Isajs stub er et billede på israelitterne. Men så sker der noget nyt: "Men."

Gud skaber nyt liv ud af jødetræets stub. Han lader verdens frelser blive født som menneske, som jøde i Israel. Det gør han, for at der skal vokse et nyt og levedygtigt træ - altså et levedygtigt folk - frem til Guds ære. I billedsprog fortæller Bibelen os her, at kun de mennesker, der er en del af Guds nyskabte folk, kan leve evigt. Guds folk er ikke de etniske jøder, men alle dem, der tror på Jesus.

Kvisten til livets træ skød frem julenat. Nu er den allerede vokset til et træ af kristne, som endnu venter på, at det skal springe ud og blomstre for alvor: den dag Jesus kommer igen.

"Jeg er vintræet, I er grenene" (Joh 15,5).
DO