3. september:
Mission
Måske er du netop nu i gang med et dybt suk ved bare at læse overskriften: Mission. For det er en hård og besværlig opgave, vi kristne har fået af Jesus: »Gå hen og gør alle folkeslagene til mine disciple« (Matt 28,19). Måske har du prøvet at vidne om Jesus for dine ikke-troende venner, men det er, som om de ikke rigtig ser, at de har brug for Jesus. Og tanken kan slå én: Hvad har jeg egentlig i Jesus, som de ikke har? For det ser jo ud til, at de klarer livet meget godt uden Jesus. Det, du har, som de virkelig har brug for, er Jesus. Det kan måske forklares med et lille billede.
Forestil dig, at hele jordens befolkning var smittet af en dødelig og uhelbredelig sygdom. Alle ville inden længe dø, også dig selv, din nærmeste familie og venner. Men pludselig en dag fandt du den medicin, der kunne helbrede alle. Ville du så ikke skynde dig at give det til alle, du overhovedet kunne komme i nærheden af? Og fortælle dem om indholdet, så de kunne give det videre, inden den næste også døde?
Det er en forestilling, men alligevel er det situationen i al sin alvor. Jordens befolkning er smittet med
en uhelbredelig sygdom, nemlig synden. Alle vil komme i Helvede, hvis ikke de får den medicin, der
kan redde dem fra det. Medicinen er Jesus, som Gud har sendt til os, for at vi skal blive frelst fra
Helvede. Som troende har du Jesus, og alle har brug for ham, uanset hvor godt de lever deres liv. De er
alle sammen smittet, så du må gå ud og fortælle dem om Jesus. Og når du går ud, vidner du aldrig
alene. For Jesus afslutter faktisk sin tale om mission i Matthæus 28,19-20 med at sige: »Jeg er med jer
alle dage indtil verdens ende.«
PF