Dagens andagt  |  Forfatterne  |  Om andagtsbog.dk

27. marts:

Svaret



Jeg mødte hende i en weekend, men kender ikke hendes navn. Hun var født med en skæv ryg, og hendes ben var ikke lige lange. Det gjorde ondt. Vil I bede for mig? spurgte hun. Vi sad i en rundkreds. Hun sad over for mig, og hendes fødder hvilede i mine hænder. Vi bad om helbredelse. På et tidspunkt mærkede jeg, at hendes fødder bevægede sig lidt. Jeg tænkte ikke nærmere over det. Efter bedemødet fortalte hun, at hun havde mærket noget ske i det ene ben. Gud havde grebet ind. Her og nu. Sådan!

Min veninde er handicappet. Hun har enorme smerter. Mange har bedt om, at hun må blive helbredt. Men hun får det dårligere og dårligere. Hun fortæller, at før hun blev handicappet, bad hun Gud om at komme tættere på ham. Da hun havde været handicappet i nogle år, gik det op for hende, at hun gennem sin lidelse var kommet nærmere Gud. Senere har hun set en engel med sine egne øjne. Han sagde, at hun ikke slipper for sit handicap, men at Jesus vil bære hende hele vejen.

Nogle gange kan vi juble over, at Gud svarede ja til vores bøn og greb ind med et under. Andre gange leder han os ad omveje og svarer ikke lige med det samme. Eller han svarer på en anden måde, end vi havde forestillet os.

Vores himmelske far glæder sig over vores bøn, lytter til den og svarer altid på det tidspunkt og den måde, der er bedst for os. Det er tryghed.

Bibelord: "Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen" (Joh 16,24).
HH