Dagens andagt  |  Forfatterne  |  Om andagtsbog.dk

1. september:

Brug fornuften ... og troen



»Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt« (Ordsp 3,5).

Hov! Hvad er nu det? Må vi ikke længere bruge fornuften? Er det meningen, at vi skal lægge hjernen fra os og i stedet blot tro? Skal vi forkaste den fornuft, Gud selv har givet os?

Naturligvis ikke. Utallige steder omtales den, der tror, netop som den víse, altså én, der er klog. Og Ordsprogenes Bog er netop et studie i visdom; det er ord fra en mand, som var vís som ingen anden. Salomo hed han, konge over Israels folk. Visdommen fik han, fordi Gud engang havde sagt til ham, at han måtte få opfyldt et ønske. Mange ville måske have bedt om et langt liv, rigdom eller smukke kvinder. Men nej, han bad om visdom. Og Gud belønnede ham både med visdom, et langt liv, ære og rigdom. Gud kunne med andre ord godt lide ønsket om visdom. Læs beretningen i 1. Kongebog 3,1-15.

Men hvorfor skriver lige netop den indsigtsfulde Salomo, at man ikke skal støtte sig til sin egen indsigt?

Svaret findes i første delsætning: Stol på Herren af hele dit hjerte! Det er ham, den Levende og Almægtige Gud, det er ham, du skal stole på – og ikke din egen forstand. Det betyder ikke, at du ikke skal bruge forstanden. Naturligvis skal du det; det er derfor, du har fået den. Nej, det betyder blot, at selv hvis du var den klogeste i hele verden, ville det være bedre at stole på Gud end på dig selv. For du kan tage fejl, det kan Gud ikke. Det er Gud, du skal stole på, ham alene, du skal sætte din lid til ... Og brug så i øvrigt din hjerne, så godt du kan.
TT