Dagens andagt  |  Forfatterne  |  Om andagtsbog.dk

30. oktober:

Røvere ved korsvejen



Kun ham i midten har en tornekrone presset ned over hovedet, men alle tre har mærker efter pisk. Nu er de klynget op på hver deres kors. Smerterne og tørsten er grusom. Den ene af røverne spotter manden i midten: "Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!" men den anden sætter ham i rette: "Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? Vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort." Og han siger: "Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige" (Luk 23,39-42).

Begge røvere blev bønhørt!

"Frels dig selv og os!" havde den første sagt. Det var det, Jesus var i færd med. Jesus hang på korset, fordi røverne ikke for evigt skulle dømmes for deres røveri, deres synder. Røverne var vidner til det store mysterium - at Gud Fader tager røvernes synd - og din - og flytter den over på sin elskede søn ...

Men den første røver kan Jesus ikke frelse. Røverens stolthed gør det umuligt. Den første røver vil snyde sig udenom. Han vil ikke give Jesus sin synd, han vil beholde sin stolthed - han vil bare ned fra korset og redde livet.

Den anden røver har også spottet. Men mødet med Jesus har forandret ham. Nu beder han til den døende i midten. Den anden røver snyder ikke udenom: Han slipper sin stolthed og indrømmer sin synd. Nu er der noget, der var vigtigere end at være i live, nemlig at være i Jesu tanker! Og han redder livet - for evigt.

Og Jesus sagde til ham: "Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis."
ED